I dag var så den dan hvor vi besluttede os for at skulle se noget af London for en gangs skyld, når vi nu alligevel er her. Vi stod op klokken 8, gjorde os klar og tog bussen mod Brent Cross. Vi samlede Dorthe op på vejen. I Brent Cross gik jagten på: Ur til mig, ur til Dorthe, pung til Ditte, sko til mig og pristjekning på Wiispil. Missions completed: Sko og pristjekning. Godt nok er der mange butikker at vælge i mellem, men de fleste har ikke priser der passer til min Super Brugs løn.
Lige da vi kom ud af centeret begyndte det at regne, bare en byge måske….!? – i blev klogere. Vi skulle videre ind til Central London og se London Eye, Big Ben, alle broerne, Chinatown, Buckingham Palace og tage et cruise på Themsen. Det vi nåede var London Eye, Big Ben og cruise – i silende regn. Der udover fik jeg leget lidt med egern. Følelsen af at have brugt 12£ på et ”Special halloween cruise, same price, same price, very nice, same price” var ikke god. Det viste sig at vi skulle ud og sejle med alle Englands småbørn klædt ud som sataner og hekse. Under hele turen fik vi fortalt den værste hekse og troldmand historie jeg længe har hørt, og jeg fattede ikke sammenhængen i den. De havde lavet uhyggelig stemning over højtalerne, der var skiftevis en heks der grinte eller nogle bobbler der boblede rundt, uhhhaaada! Nå, kort fortælling – børnene skulle sige en remse for at skræmme den slemme slemme heks væk, remsen blev sagt en 3, 4, 5 gange og for at fejre at de havde gjort sådan en godt stykke arbejde skulle de RÅBE OG SKRIGE og klappe. Det var lige som om at de små sminkede sataner og pestilens hekse ikke rigtig kunne holde kæft igen.
Guiden fik fortalt en lille bitte smule om London, men det var bestemt ikke ca. 120 danske kroner værd. Hov, og i køen til London Eye (i regnvejr SOM vi havde givet 15,50£ for) stod vi bag ved en regaemann med hans 2 koner, 5 børn og Englands største paraply som han ikke kunne styre ford han skulle dirigere rundt på alle ungerne.
Inden vi skulle ud og cruise skulle vi lige ud og gå en lille tur for at fordrive tiden, i meget regnvejr og uden paraply. Vi prøvede på at finde Chinatown, men bruge i stedet tiden på at fodre, lege og kigge på egern – det er der billeder af! De var SØØØE.
Frankie havde tegnet et lille bitte kort(efter hukommelsen) – det holdt ikke helt rigtig. Men flinker mand at han gad.
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar