Tirsdag, d. 11.11.08, En sidste tur til outletten

I dag startede dagen bare perfekt, i følge vores skema skulle vi lære at sammesætte en leaflet. Det skulle foregå i deres Digital Art Center, som vi ikke anede hvor lå henne. Efter at have spurgt om vej og fundet det, kunne vi så spilde vores tid på at vente. Der er en eller anden SUPID der er lavet lort i skemaerne så vi skal faktisk først have det fag i morgen. Tak for L***. Der var heldigvis en anden viking på det der Art Center som vi kunne snakke med i stedet for at skulle stå og diskutere med de hovedløse receptionister.
Det endte med at vi fik fri fra klokken 10-13 og fra 13-15.30 skal vi have Anne, som er en af de mest forfærdelige lærer på skolen - så vi ser frem til det.

Senere skal vi ud i Burba. outlet-butikken for at få fat på de sidste ting!

Mandag, d. 10.11.08, Latterlige skole

I dag har vi spildt vores tid på at lære om hvordan man fremlægger!!! For det har vi nemlig aldrig nogensinde prøvet før hjemme i DK. - jeg har absolut intet nyt lært i dag. Jeg ved ikke rigtig hvad det er de regner med herovre... måske at vi er total blæst i bøtten!
Intet der faktisk er værd at skrive om, men nu skete det alligevel.

Søndag, d. 9.11.08, absolut M-I-N-U-S

Jeg vågnede forholdsvis tidligt og fik læst det meste af min bog færdig... Ved ikke rigtig hvad jeg skal tage mig til når den er helt slut! Vi fik vasket lidt tøj da jøden hun forlod huset og så skulle vi ned på 5 bells og mødes med Dorthe og hendes far der var så sød at tage 1kilo med hjem af vores bagage så vi havde mere plads til noget af det vi har købt... Vi spiste på stam pubben, sad og snakkede lidt og daffede så hjem i seng.

Lørdag, d.8.11.08, Brent Cross og pub

I dag har jeg sovet sådan forholdsvis længe, skulle lige give mine fødder en paus efter den dybt latterlige tur rundt i går... Jeg har været i Brent Cross (igen, igen, igen) sammen med Dorthe, Ditte og Nicole - fordi Nicole ikke havde været der før... Dorthes far kom til London i dag. så det var begrænset hvor meget tid der var før at Dorthe sku med den store fine bus til Standsted Airport. Vi nåede da at spise på et "Eating and meeting place"... Med masser af gang i den, to damer på ca. 400 år til sammen sad og snakkede mens en anden ældre dame sad og sov i hjørnet af restauranten - hun vågnede på et tidspunkt hvor kun kom til at knalde til sin kaffekop, hvilket hun så vågnede af med et Z og har sikkert tænkt "kaffe, jo tak" taget en slurk og så fald huni søvn igen.
Efter spisning smuttede vi til Spires (der hvor vores 2 Waitrose også ligger) i Barnet. I shoppingcenteret havde jeg udset mig en taske og havde langt o længe gjort mine overvejelser færdig om jeg skulle købe eller ikke - jeg købte og vi tog bussen hjem igen... Sølle sølle tur, det tager jo kun 1 time der ud og 1 time hjem. Om aftenen var vi på pub sammen med NÆSTEN hele klassen... Mange valgte så at tage ind til byen klokken 22 (barer og diskoteker lukker aller senest klok 3) så vi sad en 10 stykker tilbage hvor de fleste ikke rigtig lavede andet end at stirrrrrrreeee ud i luften... 23.30 var det hjem i seng, åbenbart!

Fredag, d. 7.11.08, Saa lang for saa lidt...

Dette indlaeg er skrevet paa skolens pc, derfor aa, ae osv.

Naa, men i dag var jeg paa arbejde fra klokken 6.30-14.30, okay dag. Mester Steve lavede det hele de to foerste timer, han er inde i en rutine der er helt utrolig. Han har jo arbejdet i Waitrose i 30 aar og ved lige noejagtig hvor meget tid han kan bruge paa det foreskellige. Han var lige praecis faerdig med tingene til tiden, og der er samtidig ogsaa styr paa alt papir arbejde - hvilket de ikke havde i Mill Hill. Butikker er rigtig meget forskellige, Barnet vider med mange point i forhold til ekspet viden, renlighed og kundeservice. Efter arbejde besluttede vi os for at tage til Chinatown, nothing special. Jeg troede det var noget med naar man gik ind i Chinatown var man IKKE i tvivl... Det var vi, vi maatte spoerge nogle englaendere til raads for at finde ud af hvor den starter og slutter. Vi vandrede lidt rundt omkring og fandt et sted vi kunne faa noget aftensmad - dyrt og absolut ikke det bedste jeg havde faaet... Efter maden skulle vi ud og se lidt, saa vi gik langs Themsen og haabede paa at lande naer London Bridge. Jeg ved ikke hvor laenge eller hvor langt vi gik, men det foeltes som meget lang tid... Vi naede frem, kun for at se den mest kedelige bro der findes i London (billeder paa FB).
Inden vi naaede saa langt hen paa dagen var der en kvinde der stoppede os oppe paa WaterlooH Bridge for at spoerge om hun maatte sove sammen med os. Hun var doev-stum og forstod igenting af hvad vi sagde til hende. Hun lavede et tegn med fingrene jeg faktisk helt vil vaere fri for at vide hvad betyder, tog sit pas frem lavede en stempel bevaeglse og lavede saa den anden haand om til et fly der lignede der lettede..... Hun havde ogsaa en lille lap papir hvor der stod "Canda", vi gik ud fra hun gerne ville til Canada. Hun blev ved med at holde fast i os saa til sidst maatte vi bare traekke paa skulderene og gaa. Dagens oplevelse. Doev, stum og maaske lesbisk!!!!!?

Torsdag, d. 6.11.08, best day at work!

Vi fik afvide af Lucille i går aftes at vi skulle gå i bad i går aftes istedet for her til morgen, fordi hun skulle altså bare tidligt op og på arbejde! Men var jøden stået op da vi stod op??? NEJ sguda. Vi tog over på skolen for at sige at vi var her (åndssvag regl), tog hjem, og var hun stået op da vi kom hjem!!? NÆH... Ih og åh så travlt hun altid har. Jeg er ved at være rigtig træt af at bo hos hende. Det eneste det er det er en forretning. Hun snakker konstant med mennesker om der skal komme nye studerende, og i dag blev vi bedt om at pakke vores ting sammen og smide alle kufferter og takser under sengen for der kom altså nogen og kiggede på værelserne! Nå, men vi skulle endelig på arbejde og de første 2 timer gik med at høre på hvad Steve havde at fortælle om organisationen og om kødet (deres slagterier, hvordan det bliver slaget osv.) meget interessant at få noget afvide om - da det egentlig er det vi gerne vil lære om og ikke betjene kunder - det kan jeg jo godt finde ud af!!!
Vi fik 3 timer tidligere fri fra job, og i morgen skal vi møde klokken tidligt. Laisy is the best, hun spurgte manageren om vi ikke godt måtte smutte tidligere for det var totalt åndssvagt at vi skulle står der og glo i så mange timer (13.30-20.30)...

Onsdag, d. 5.11.08, Endelig en skoledag

I dag har vi været i skole og lavet en masse opgaver vi egentlig har lavet før, bare på dansk - så det var en lille smule kedeligt... Vi skal i slutningen af næste uge præsentere et produkt vi godt kunne tænke os at markedsføre her ovre, vi har valgt brunsviger. Jeg tror det bliver noget af en udfordring for der findes intet engelsk ord for brunsviger. Der er en fælles betegnelse for wienerbrød = Danish pastry, men ja - vi må våge os ud i nogle syge forklaringer. VI har tænkt os at bage en brunsviger til dem der lytter til fremlæggelsen og har derfor bedt Dorthes far om at tage brun farin med når han kommer på lørdag, for det er bare slet ikke til at støve op i det land her!!! Ellers intet spændende. Næsten gang jeg kan komme på nettet er på mandag - så vi ses måske der :)

Håber i har det dejli!

Tirsdag, d. 4.11.08, Bus, bus og atter bus

I dag har vi været ude ved Dorthe i "hendes" Waitrose for at se nogle DVD'er omkring parnetship, osv. Altså hvordan Waitrose og dermed også John Lewis fungere i forhold til deres ansatte. Det sluttede ca. kl. 12 og derfra havde vi så 1 times pause + 1 time til at transportere os fra North Finchley til Barnet hvor vi selv arbejder. Det tager alt i alt ca. 1 t. og 30 min. så det blev ikke til ret meget pause, men nåede da lige hjem og sy mine bukser - der var gået op dernede hvor de er lagt op til mine korte ben stumper! :)
Ellers skete der ikke det helt vilde, arbejde arbejde arbejde. Det eneste vi laver er at betjene kunder, hvilket vi godt kan finde ud af jo... I morgen skal vi i skole, det bliver godt at slippe for at skulle komme i butikken. 1 ugen med arbejde havde været mere end rigeligt for der er ikke mere for os at lære der alligevel. Torsdag skal vi igen have lektioner om hvordan det hele hænger sammen, bare af vore nye mester Steven. Steven er en rigtig slagtermester, han ved hvordan tingene skal gøres og det skal være på hans måde. Man må og så ud fra at han ved hvad han snakker om når han har været slagter i 40 år og tilbragt 30 af dem i Waitrose - han kender ALLE kunderne, og deres børn og børnebørn... Jeg ser ikke frem til torsdag og fredag, det er de sidste arbejdsdage og jeg gider bare ikke det mere nu, men det bliver en kamp jeg vinder - selvfølgelig.

Mandag, d. 3.11.08, Første dag i Waitrose i Barnet

Dagen startede med at vi missede to busser på vej til arbejde. Da vi kom ud i butikken, til tiden, var der lidt kaos over hvad det var vi skulle og hvilke dage vi skulle være der. De vidste ikke at vi skulle til North Finchley til noget præsentations halløj og at vi skulle i skole onsdag. De havde ellers planlagt en masse i løbet af ugen som så gik i vasken. Der gik nogle timer og de fandt ud af hvad der foregik og fik planlagt noget nyt til os. Det meste af dagen stod vi og lyttede til vores nye mester Steven mens han betjente kunder. Da mester gik hjem ville damerne i slagter/fiske butikken have os til at betjene kunder. Så det gjorde vi, for det kan vi jo finde ud af. Jeg gider snart ikke betjene kunder mere, det lærer jeg ingenting af mere… Men de har åbenbart ingen andre ting vi kan lave.

Søndag, d. 2.11.08, kedelig dag

I dag er det simpelthen sket det at vi har sovet længe, og den eneste plan der var med dagen var at prøve busruten ud til det nye arbejde. Det tager ca. 45 min. at køre på arbejde med bus, så vi kan nå en lille morfar på vej til job. Det var det!!!

Lørdag, d. 1.11.08, Nu skal vi F***** ud og se noget!

I dag var så den dan hvor vi besluttede os for at skulle se noget af London for en gangs skyld, når vi nu alligevel er her. Vi stod op klokken 8, gjorde os klar og tog bussen mod Brent Cross. Vi samlede Dorthe op på vejen. I Brent Cross gik jagten på: Ur til mig, ur til Dorthe, pung til Ditte, sko til mig og pristjekning på Wiispil. Missions completed: Sko og pristjekning. Godt nok er der mange butikker at vælge i mellem, men de fleste har ikke priser der passer til min Super Brugs løn.
Lige da vi kom ud af centeret begyndte det at regne, bare en byge måske….!? – i blev klogere. Vi skulle videre ind til Central London og se London Eye, Big Ben, alle broerne, Chinatown, Buckingham Palace og tage et cruise på Themsen. Det vi nåede var London Eye, Big Ben og cruise – i silende regn. Der udover fik jeg leget lidt med egern. Følelsen af at have brugt 12£ på et ”Special halloween cruise, same price, same price, very nice, same price” var ikke god. Det viste sig at vi skulle ud og sejle med alle Englands småbørn klædt ud som sataner og hekse. Under hele turen fik vi fortalt den værste hekse og troldmand historie jeg længe har hørt, og jeg fattede ikke sammenhængen i den. De havde lavet uhyggelig stemning over højtalerne, der var skiftevis en heks der grinte eller nogle bobbler der boblede rundt, uhhhaaada! Nå, kort fortælling – børnene skulle sige en remse for at skræmme den slemme slemme heks væk, remsen blev sagt en 3, 4, 5 gange og for at fejre at de havde gjort sådan en godt stykke arbejde skulle de RÅBE OG SKRIGE og klappe. Det var lige som om at de små sminkede sataner og pestilens hekse ikke rigtig kunne holde kæft igen.
Guiden fik fortalt en lille bitte smule om London, men det var bestemt ikke ca. 120 danske kroner værd. Hov, og i køen til London Eye (i regnvejr SOM vi havde givet 15,50£ for) stod vi bag ved en regaemann med hans 2 koner, 5 børn og Englands største paraply som han ikke kunne styre ford han skulle dirigere rundt på alle ungerne.

Inden vi skulle ud og cruise skulle vi lige ud og gå en lille tur for at fordrive tiden, i meget regnvejr og uden paraply. Vi prøvede på at finde Chinatown, men bruge i stedet tiden på at fodre, lege og kigge på egern – det er der billeder af! De var SØØØE.
Frankie havde tegnet et lille bitte kort(efter hukommelsen) – det holdt ikke helt rigtig. Men flinker mand at han gad.

Fredag, d. 31.10.08, Good danes

I dag har vi ikke rigtig lavet noget spændende. Lucille skulle møde tidligt på arbejde, så vi besluttede os for at stå tidligt op, sætte en vask over og gå i seng igen – vi nåede at vaske 4 gange inden vi skulle på arbejde. Det er bare med at udnytte tiden når jøden ikke er hjemme. På arbejdet var der intet nyt, det var vores første lukkevagt – men der foregår det samme som tidligere på dagen. Dagens højdepunkt var at vi lev suppet løs fra job 10 min. før tid. Inden Ruthdamen gik hjem kom hende og Frankie ned med et fint kort med en gris på og en æske chokolade, fordi vi havde været så gode! De har ikke en skid styr på om vi skal hjem til Danmark sådan i år eller vi skal bo her permanent – MEN hvis vi nu skulle være her længere end en måned, så havde vi da sikret os et job i Waitrose, vi skulle bare sige til! Vi er jo de første danskere de har haft på besøg som praktikanter, og jeg tror det er lykkedes os at gøre et godt indtryk. Da vi kom hjem var der ikke rigtig kræfter til andet end mad og sove.

Torsdag, d. 30.10.08, latterlig dag – det kan man vist godt sige!

Fra Frankei:
Task 1: Fylde disken med fisk, ligesom vi går. Dvs. fylde disken med fisk og lave alt arbejdet for Frankei.
Task 2: Besvare 12 spørgsmål som Frankei havde fundet på, det var tilladt at spørge de andre ansatte.
Task 3: Få kopier af ”Top selling” og ”Top wasting” produkter, finde ud af hvordan man kan blive ved med at sælge meget og hvordan man kan afhjælpe tab.
Task 4: Jeg citere:
”12 – 12:30 IN THE STAFF CANTEEN

YOU WILL BE DOING SAUSAGE TASTINGS.

What sausages are you going to give out.
Find out what they taste like, how much they cost.
How were they cooked.

Arrange for them to be cooked.

What is the best way of attracting as many people to the tasting.
How do we present them.” Frankie

Det siger vist lidt sig selv, vi skulle arranger pølsesmagning i kantinen – igen gad æde de skide pølser og kantinedamen var godt irriteret over at han skulle cooke dem for os.
Task 5: I får 2 mennesker til spisning, lav: Forret, hovedret m. fisk, dessert, anbefal vin, anbefal ost.
Forret, hovedret m. kød, dessert, anbefal vin, anbefal ost.

Og her var vi helt på herrens mark, for vi aner absolut ingenting om noget af det. Vi skulle for resten også finde ud af hvor i butikken vi kunne finde opskrifter. Nå, men vi tænkte fuck opskrifterne vi gider ikke de her åndssvage tests mere nu. Så vi fandt på noget hurtigt og som måske er noget af det man lige spiser hjemme, skrev det på… BUM… han synes det var flot lavet, tænk hvis vi havde brugt mere tid på det.
Task 6: Gå hjem. – det var lige til at overkomme.

Alt i alt en dejlig irriterende dag med åndssvage opgaver vi ikke ved hvad vi skal bruge til. Der er stadig pisse koldt her… Vi skal have noget så dovent som købe-køle-pizzaer fra Waitrose, de har bare at være gode – så hårdt er det at være fiskeslagter.

Onsdag, d. 29.10.08, ”Your job is to fill in all the fish, just as you think it schould be done!”

Så er der 17 dage tilbage her i England og dagen i dag har faktisk være rigtig god. Det startede med at jeg ikke gad gå i bad fordi det simpelthen var så koldt så jeg slet slet ikke kunne få mig selv til at tage tøjet af og gå op i badekaret. Så jeg nøjes med at vaske hår. Så skulle vi ned og tage bussen 5.44 – den kørte så lige forbi os da vi kom ud på fortorvet, men vi fik da taget billeder af den første sne vi har set denne vinter. Det var satme godt nok også koldt da, men man bliver frisk af lige at stå og vente i 15 min. på bussen… - den kom altså også lidt for tidligt, så no wonder at vi ikke nåede den!!! Vi kom så ind på stationen og skulle tage toget, men om morgenen står der INTET om lige præcis det tog vi skal tage til Mill Hill East, så vi ventede lidt mere og pludselig kom der et tog – og vi kom på arbejde til tiden. På arbejdet startede det med at vi skulle fylde hele køledisken med fisk, og vi skulle helt bestemme hvordan det skulle lige – i modsætning til i går hvor det var Frankei der bestemte og vi bare skulle placere dem, så vi har praktisk talt lavet mere end nogle andre bag den disk til morgen. Nå, men alt andet end lige var det da meget sjovt at komme til at prøve og det er noget vi altid vil huske tilbage på som en meget uoverskuelig opgave, men en opgave de synes vi klarede meget tilfredsstillende! Jeg kan ikke rigtig finde ud af hvor meget de forventer af os, selvom de siger at vi er så skøkke og skide dygtige – det kan jo også bare være noget de siger for at vi skal føle os velkomne… Vi havde også en lille konkurrence i dag, hvor vi skulle skære hoved, fjerne indvolde og ben og rense to fisk hver, en lille og en stor. Frankie ville så se hvem der var bedst til det så han gik rundt i butikken og spurgte forskellige medarbejdere tror jeg nok – og det selvfølgelig mig der vandt.

Vi har også været oppe på computerne i dag for at have noget om hvor kødet kommer fra, hvordan det skæres, hvad det kan bruges til, hvor det sidder henne på dyret, hvor Waitrose får fisk fra, hvorfor de har de leverandører de har osv osv. okay at vide noget om, men bare rigtig kedeligt i længden. Vi har bare stadig ike fået uniformer… Det er lidt lavt. Vi har fået papir på at vi an fnde ud af at bruge alle de forskellige ting i slagteren/fiskeforretningen. I morgen skulle vi have mødt kl. 9-17, men vi har lavet det om til endnu en 6-14 vagt så vi kan få lidt andet ud af dagen i stedet for arbejde.

DER ER SÅ PISSE KOLDT HER SÅ DET SLET IKKE ER TIL AT FORSTÅ!

Tirsdag, d. 28.10.08, kl. 4.30 – godt nok tidligt når det er så koldt

Second day at work… I dag mødte vi jo ind kl. 6, det var godt nok lidt hårdt at komme op synes jeg – og rigtig pisse koldt i hele hytten da jeg skulle i bad!!! Aldrig har jeg frosset så meget under det varme vand. Vi spiste morgenmad, gjorde os klar og røg ned til busstoppestedet for at finde ud af at bussen var kørt lige 2 min. forinden og først kom 15 min. efter vi var kommet, vente, vente, bussen kommer, ind til stationen og finde ud af at der ikke går noget tog til Mill Hill East – troed vi… Pludselig kom der sørme et tog rullende der kørte lige præcis til Mill Hill East *PERFEKT*. Da vi nåede frem til butikken vidste vi ikke hvor vi skulle gå ind henne, ingen fortæller the stupid Danish noget som helst. Vi kunne se at der var mennesker inde i butikken inkl. Frankey, men ingen lukkede os ind. Det var først efter der var en anden medarbejder der mødte ind, skubbede de elektriske døre fra hinanden. Han turde så ikke lukke os ind så vi skulle snakke med en manager for at komme ind… Ind vi kom og i tøJET og ned til Frankeyfyren der allered var gået lidt i gang. Jeg fik æren af at fylde disken med knust is. Bagefter viste han hvordan han gerne ville have fiskene til at ligge og så ”smed” vi dem i. I løbet af dagen prøvede jeg at skære steaks, fjerne indvolde fra fisk og sprætte den helt op og fjerne skind. Det var meget lærerigt og svært – til dels J
Senere på dagen stod vi pludselig alene ved disken, ingen Frankey eller Patric(en medhjælper der kommer nå Frankey går hjem), men vi klarede det og fik betjent nogle kunder uden deres hjælp – som vi så måtte rende efter hvis det var nødvendigt. Fik også prøvet at reducere prisen på varene, MEGET smart system der har sig der må jeg nok lige have lov at sige. Har snakket med hele familien over Skype + det løse familie ;)

Mandag, d. 27.10.08, Første arbejdsdag

I dag var vore første arbejdsdag. Jeg var virkelig spændt, måske for spændt! Vi skulle møde klokken 8.55, men var der allerede klokken 8.25 – rigtig flot, i pissevintervejr med fint tøj på! Vi stod og ventede og ventede til den endelig blev 8.45, hvor vi godt synes at vi kunne tillade os at gå ind. Vi skulle skrive os ind i sådan en bog og så fik vi udleveret et ”VISITOR”-klistermærke med navn på, der endnu ikke har været klistret på nogle steder… Vi blev fulgt op i kantinen af en englænder dame med alt for meget make-ÅP på, og der kunne vi sidde og vente i 10 minutter indtil Vass Varnavides(hende vi skulle spørge efter) havde tid til at snakke med os. Hun fik os skrevet ind i systemet og så skulle vi ellers bare i gang med at lave et ”Induction” program på computeren for ellers måtte vi ikke arbejde der hvis det ikke var udført – så no choice! Det tog så ca. 3-4 timer at blive helt færdig med, og så var det tid til en rundtur på VORES arbejdsplads… Der havde Vass næsten ikke tid, hun skulle lige snakke med en masse andre om alt uligt i stedet for at tage sig af os. Nå, men bla bla bla… Vi kom så ned til kød disken hvor vi skal være hele ugen hvor vi kiggede på i ikke ret lang tid, før vi blev kastet ud i at prøve at tage i mod kunder selv, det var godt nok noget.. ved ikke rigtig hvordan jeg skal forklare det… en underlig følelse at skulle stå med varer man ikke aner noget om og ekspedere kunderne der taler et andet sprog, men det gik. Måden vi fandt ud af hvordan jeg lev den første til at ekspedere var at slå plat/krone´, det ordnede Frankie(vores lærermester). De mumler meget herovre så vi har lidt svært ved at forstår når de giver bestilling, det er meget med at pege og sig ”what?”, ”I’m sorry”, ”This one?”, ”How many?”… Men det gik da bedre og bedre jo mere vi prøvede så vi er top klar til resten af ugen, næsten.

Arbejdstider(engelsk tid):
Mandag, 8.55 – 17
Tirsdag, 6 – 14
Onsdag, 6 – 14
Torsdag, 6 – 14
Fredag, 14 – 21

Det er lavet sådan at vi SKAL have en morge- og en aftenvagt, vi har så bare tre morgenvagter – det vil vi hellere for så kan vi nå på internettet også her på skolen!

En sidste ting, vi har ikke fået uniformer, selvom vi angav størrelser hjemmefra – meget for dårligt.

JEG BEKLAGER MEGET GRAMMATIK OG STAVEFEJL I ALLE INDLÆG, MEN DET SKAL GÅ LIDT STÆRK HVIS JEG SKAL NÅ DET HELE!

Søndag d. 26.10.08, Tube or bus…

Jeg stod op og gik i bad og Ditte gjorde sig bare klar så vi kunne spise noget morgenmad og komme hjem til Joy og Dorthe. Joy hentede os ved bussen og fortalte hvad det egentlig var der foregik for hende. Hun fortalte at hun tager hjem mandag morgen fordi hun ikke kan få en hverdag til at fungere her, og hun havde allerede bestilt billet. Jeg er selvfølgelig ked af at hun tager hjem, men accepterer hendes beslutning. Der er ingen andre end os selv der kan bedømme om vi kan klare den situation vi er i.
Vi har snakket med Lucille i dag om hvordan det var nemmest at komme til Waitrose(Madbutik hvor vi skal arbejde) for os, og hun har endda ringe til dem for at høre om det var nemmest med bus eller med tuben, de mente bestemt at det var nemmest med tuben. Så efter vi havde været ude ved Joy og Dorthe skulle vi lige prøve at tage tuben ud til butikken og det viser sig faktisk at være rigtigt nemt. Det eneste vi skal er: Med bus her fra Midholm til East Finchley Station videre med tuben mod High Barnet til Finchley Cetral og fra Finchley Central til Mill Hill East hvor vi skal af og så gå til Waitrose, tager en halvtime ca. hvorimod, hvis vi kun skulle tage bus så tog det lidt over en time at komme derud. Det var faktisk rimelig ubrugelig information for jer, i know… Men I læste det jo alligevel i troen om at der stod noget spændende – SNYDT!

Nå, håber i har det godt alle sammen hjemme i det kolde Danmark, vejret er absolut ikke bedre her.

Lørdag d. 25.10.08, 102 to Brent Cross

I dag har vi sovet længe, for det havde vi åbenbart bare rigtig meget brug for. Efter vi havde fået nosset os færdige i bad osv. skulle vi op og handle i Budgens. Inden vi gik, fik vi lige sat en tøjvask over. Ditte skulle have købt noget tøj til arbejde, så det var meningen vi skulle i Primark inde på Ox street, men det gad vi ikke rigtig – så vi tog til et stort indkøbscenter i Brent Cross, og det er absolut det vi foretrækker nu – det er både varmere og mere til at holde ud i forhold til mennesker mængden der render rundt derinde. Jeg fadt ud af at Wii spil faktisk er billigere her så jeg skal lige have slæbt Pappa med ind i forretningen så han kan have nogle med hjemJ Vi fandt tøj til Ditte i H&M og nogle sko i Fenwick efter hun havde købt nogle i H&M som vi var inde og bytte(det jo godt der ikke er så meget kø herovre…). Efter vi havde været i Brent Cross var det lynhurtigt hjem, skifte tøj og så afsted til Five Bells for at spise sammen med klassen – nothing special about that.

Glæder mig rigtig meget til at komme hjem, men vi på den anden side også rigtig gerne være her. Det er ligesom at være 7 år og vente på den julegave der er størst og pakket pænest ind. Savner en møsser og krammer fra de gamle, lidt opmuntrende ord fra brormand, en tuttekat der går i vejen, kvadrat buks og ikke mindst Nanna!!! Ingen af de 4 daglige og VIGTIGE telefonsamtaler herovre, må nøjes med at tjekke brevet en gang i mellem. OG alle I andre. Der er så mange ting at se frem til, og man indser hvor godt man har det hjemme!

Fredag d. 24.10.08, Hvor gammel er man? For gammel……?

I dag fik den første time af Chris til at diskutere hvad F***** det lige er der foregår i klassen. Da alle sådan nogenlunde var kommet til tiden, var Daniel ordstyrer og diskussionen gik lystigt for sig. Alle fik fortalt hvor de var da det hele var skete, og det var rigtig NYTTIGT at vide… Jeg blev hidsig over alle de unødige kommentare og informationer der blev fortalt hele tiden og fik sagt hvad jeg synes om hele dramaet – og den fes rent ind på lystavlen hos de fleste i klassen tror jeg! Efter vi havde snakket færdig og var kommet frem til en løsning blev der aftalt at vi skal mødes på Five Bells i morgen for at spise og hygge sammen hele klassen.
Efter skole skulle vi lige hjem og smide vores computer og papire af og videre til noget ”BURBARY” outlet i Camden Town(der hvor alt det farlige sker, knivstik, skuddramaer ect.). Det viste sig også at være en rigtig skummel by, hvor det ligner at alle kun passer sig selv – og ALLE kender reglerne for hvordan bevæger sig rundt… Hvem der laver reglerne??? – det må næsten være de seje der er udstyret med skarpe og skarpladte genstande i deres KÆMPE Karni buskelommer. Der er desværre ingen billeder der fra, turde ikke tage min kamera med… Anyways, vi kom levede igennem turen og spiste på McD da vi var kommet til en lidt mere venlig del af Camden. Så smutted vi hjem og på pub – bare lige for en god ordens skyld.

Torsdag d. 23.10.08, The best day on the trip

I dag har nok været den bedste dag af dem alle. Magret kom ned i klassen for at skulle give nogle beskeder hvor hun bare os 4 fra Waitrose om at komme op og snakke med hende. Ditte og m ig håbede på at det var noget godt nyt. Det var det ikke just til at starte med, hun havde ikke fundet ud af noget med arbejdet – men sagde at hvis det nu ikke kunne lade sig gøre de første par dage så blev vi bare nødt til at tage af sted. Hun sagde at hun virkelig godt kunne forstå hvordan vi har det, men det nytter jo ikke noget kun at kunne forstå hvordan det står til, hun blev nødt til at gøre noget ved det også. Så da jeg simpelthen ikke kunne klare mere snak om alt et der har fyldt hovedet op de sidste rigtig mange dage – begyndte jeg at tude. Og det var ligesom det der skulle til for at hun fik 100 % fat i hvad det var der foregik. Jeg tror hun blev meget rørt og overrasket og hun lovede at finde ud af noget. I mellemtiden(ventetiden var lang) kunne vi så holde frikvarter, vi besluttede os bare for at blive på skolen og da der ikke var plads nede i ”kantinen” eller MEATingroomet gik vi op og satte os på gange foran der hvor vi skulle være. Ingelise(en dansker der arbejder på Hampstead Garden Suburb Institute) låste op for os, og så syntes Dorthe lige at hun skulle pille lidt ved vinduerne og SÅ gik alarmen – Brandalarmen, det vidste vi bare ikke først. Så vi blev sådan lidt flove og satte os ned og ventede pænt. Så kunne vi høre nogle trampe ovenpå i løbe tempo og Dorthe ville lige tjekke hvad der skete. Da hun kom ind igen greb vi alle vores ting og så gik det bare derud af. Vi troede det var sådan en brandøvelse – men NARJ… Det var en eller anden knold der havde tændt en smokes på 1.sal(og stukket af), som så havde fået alarmen til at gå af. Det var da lige lidt spænding inden vi skulle høre, hvad Magret havde fundet ud af, og det var heldigvis gode nyheder. Hun har fået det ordnet så vi skal arbejde en uge i Mill Hill(mit hood) og en uge i Barnet(Dittes hood). Så længe vi skal tage transport sammen og være samme sted så er vi lykkelige. Udover at få den glædelige nyhed om arbejde så fik vi tilmed koden til internettet – ALLEREDE! Så vi brugte lige den sidste halvanden time inden skolen lukkede på at skrive mails, tjekke FB og smide lidt billeder ud – det var de gamle glad for. Pappa var på og det var dejle lige at skrive lidt med ham på FB, jeg savner ham sgu, og ALLE de andre der fiser rundt der hjemme. Men jeg kan klare det.
Om aftenen var jeg på pub sammen med Ditte og stort set hele klassen undtagen Tina, Rikke, Julie og Kenneth. Det var heller ikke noget succes, der var skænderier konstant om noget som vi slet slet ikke havde hørt om før i aftes. Det er en rigtig lang historie, men noget med Nicole og nogle andre. Magter ikke at sætte mig ind i det og jeg er lykkelig for at jeg ikke er en del af det.

Til Faster – Jeg beklager at mit svar på din mail ikke er nået frem men fik klokket lidt i mit mailprogram! Men så snart vi kommer på nettet igen vil der komme en retur.

Vi er i øvrigt lige kommet i tankerne om at vi ikke kan komme på nettet i lidt over en uge, fordi vi skal arbejde fra 9-17 hver dag og skolen lukker kl. 18. Så hvis vi skal på nettet og bruge vores egen computer(og det skal det helst være) skal vi gå på Burger King hvor de har ”Free WiFi”. Hvis vi ikke når det bliver næste afgang til internette onsdag d. 5.10, hvor vi lige skal i skole en dag ELLER hvis vi skal møde kl. 7 en af arbejdsdagene for at se hvordan det foregår – hvor vi så har tidligere fri og tid til at tage over på skolen.

(Denne blog, samt alle andre er sikkert først blevet lagt ud d. 5.10, men nu har i da en begrundelse)

Onsdag d. 22.10.08, Tøj-tjek

Der er næsten ikke så meget at fortælle fra idag af… Vi har stadig ikke fundet ud af noget med det arbejds-halløj der, der går os rigtig meget på. Men det må vi se på de næste par dage. I dag er vores tøj blevet tjekket af en af lærerne fra skolen, den bedste vi har haft hidtil, Ann tror jeg nok hun hedder. Vi har så ikke så meget der skal tjekkes fordi vi får ”pæne” uniformer af Waitrose(Bestående af: kokkejakke, HAT og forklæde), vi skal bare selv have sorte bukser og sorte sko med – så det er bare tip top fandango at jeg lige har været ude at investere i lige præcis det inden jeg smuttede. Efter tøj-tjek skulle vi ind og løse nogle opgaver inde på Ox Street som vi skal bruge til ”eksamen” herovre.

Tirsdag d. 21.10.08, Oxford Street

Jævn kedelig dag i dag. I dag er der ikke sket så meget andet end at vi har været i skole, haft nogle timer vi ikke rigtig kan finde ud af hvad vi skal bruge til… Men det er nemt nok, så vi klager absolut ikke. Vi har fundet ud af at skolen har tænkt sig at planlægge en masse ting som vi skal foretage os når vi har fri fra skole, hvilket irritere os lidt da vi troede at det ville være meget op til os selv og vi skulle klare os selv. I dag har vi f.eks. været på Oxford Street, meget fedt at se – hvis man altså ikke skulle slæbe rundt på bærbar plus papirer ”angmass”! Vi gik op af Oxford Street og kiggede på lidt butikker, men vi var alle meget trætte. Der er simpelthen så mange mennesker så man tror det er en stor fed løgn - mennesker der snakker, råber, løber, skøjter, går laaangtsomt, viser vej, skriger, dytter, båtter osv. 100 gange værre end i Odense. Her ovre går folk også bare over for rødt, på en måde også forståeligt nok fordi den er så rigtig meget lang tid om at skifte, we are living on the edge.

Mandag d. 20.10.08, Første dag i skole

I dag har været en meget underlig dag. Det startede med at vi kom for sent, der var vist lige nogle informationer der var gået forbi hinanden der! Vi havde Hillary(har vi mødt før) og Chris(bad hair day) i de første par timer hvor vi skulle udfylde en masse papire til skolen og vores arbejdsplads plus et papir til vores Oystercard(bus-/tubekort), som viste sig at være fuldstændig spil af tid – det eneste vi skulle sige i lugen til manden(der lignede en af nisserne fra ”The julekalender”) var ”20 punds, please” eller ”the same as her”… Det er lidt utroligt at de ikke har styr på sådan noget. Efter vi havde været nede ved Tube-info og få kort skulle vi op til telebutikken og anskaffe os et engelsk simkort så det er bare en lille smule billigere at skrive til hinanden indyrdes i London. – HVIS jeg ringer hjem (med fare for at tude) bliver det fra det engelske nummer da det er meget billigere, men sms er ikke billigere. I skal IKKE skrive nogle sms’er til dette nummer eller ringe til det, da det vil være meget dyrer for jer.

Mutti og Pappa: Numret er +44 07526681730, så går I ikke i panik hvis der er et ukendt nemmer der ringer til jer.

Efter at have ordnet alt det gøgl og løjer skulle vi op på skolen og lytte LIDT mere til Chris og hilse på Hampstead Garden Suburb Institutes inspektør, skolens navn vil fremover være HGSI! Inspektøren ønskede os et rigtig dejligt ophold såvel på skolen som når vi skulle ud og arbejde – og de var selvfølgelig meget beæret over at have os på besøg og bla have bla a bla nice bla bla! SÅ havde vi vores aller første pause fra kl.12 til 13, hvor vi gik op ad vejen for at se om der var noget der kunne være værd at spise. Vi fandt et kebab/burger/pita house med forholdsvs billig og god mad, men forholdsvis sejt brød i forhold til hvor stærke plastik galferne var(endte med NUL ”stikkere” tilbage, efter at have spist 2 af dem ved et uheld). Vi vraldede tilbage til klassen for at have ”british economy” med Lillian og hun er godt nok noget for sig selv.

1. Funny face (kan måske ses på billeder)
2. Virkerlig godt grin, kunne godt bruges som sms-tone på mobilen
3. Rar, rar, rar dame
4. Hun hev et Kleenex ud fra venstre striktrøje ærme, pudsede næse og tørrede sig lidt i panden og lagde det så på plads i ærmet igen. Jeg nåede og tænke ”Hvad for et stunt var det lige!!!”

Efter skole skulle vi ned på en af de lokale pubs og have en lille getrinken, eller nogen skulle. Jesper(Hr. Lærer fra Tietgen) og Margret(Planlægger fra London) var med, så Ditte og mig så chance til at få snakket med dem om hvordan vi har det med at vi skal arbejde i hver vores butik, i en afdelig vi slet ikke har ønsket at tilbringe tid i. Jesper var meget forstående over for vores problem, og ville lige snakke med Margret om det. Vi fik i mellem tiden pakket vores ting ned og var parat til at smutte op og handle i Budgens(billige men okay kvali). På vej ud fra pubben råber Margret ”Signii!” – yes, that’s me. Hun ville bare lige fortælle os at der absolut INGEN mulighed var for at vi kunne arbejde samme sted, for det var der jo ingen af de andre der gjorde <- at det ikke kunne være mere løgn. Alle i klassen skal arbejde i samme center som deres housemate, undtagen Ditte og mig… Ved ikke om hun har sovet lidt i timen der. Nå, men det har lige gjort det sidste til at jeg(og Ditte) ikke har lyst til at være her ret meget længere. Transport alene og ingen at støtte sig til i løbet af en lang arbejdsdag i et andet land, er lige en grænse for meget der bliver overskredet, så humøret har ikke være i top i dag, og er det sikkert heller ikke i morgen. Jeg har det meget svært ved at tage en dag ad gangen lige nu. Føler mig så magtesløs og helt uden indflydelse, så det eneste jeg kan gøre er enten at tudbrøle eller skraldgrine.
Håber i har det dejle og bedre hjemme i Danmark, end jeg umiddelbart har her.

DER KOMMER MERE BLOG. VED GODT JEG ER NOGLE DAGE BAGUD... MEN DET ER FØRST I DAG VI HAR FÅET MULIGHED FOR INTERNET!

Søndag d. 19.10.08, Finally here!

Nothing special about the flight! Men havd dog glemt at melde min mobil til udlandstelefoni – ordnede den gode Pappa J

Jeg har stadig ikke rigtig fundet lysten til at være her, og har rigtig meget lyst til at bestille en billet til det første fly der vender mod Danmark. Det første Lucille(vores landlady) snakkede om da vi kom ind af døren var hvad værelserne koster. Det viste sig så at det ene værelse(£59 om ugen) er meget dyrere end det andet(£105 om ugen). Det havde vi intet fået af vide om, men vi var egentlig også ret ligeglade fordi de jo har sagt til os at det var ordnet. Det siger lidt om hvordan hun tænker når det er det første hun har behov for at fortælle os om. Man føler sig ikke rigtig velkommen efter at have startet den første samtale med betalings emnet og dernæst fået stukket et papir i hånden, hvor der er listet en masse husregler op. De fleste af reglerne er ”commom sense” – men andre lyder blandt andet således ”No cooked pork in the kitchen” plus hun skal vide hvad tid vi går i bad ene og alene af den grund så hun ved hvornår hun kan komme på toilettet – hun er den første person den kan tidsindstille sine tarme og blære… Lucille er jøde, har aldrig været gift og ingen børn. Hun virker som en lidt streng dame, som har mange små regler (ikke fra listen) som hun måske forventer at vi kan gætte os til. En af de regler jeg nødigt vil gøre galt i må være at glemme og dreje ”tappen” på hanen i badekaret(tjek billeder) over til venstre så der kommer vand ud i badekaret(som hun bruger) og ikke af bruseren(som vi bruger) efter vi er er færdige, HALLELUJA, der skal en person med mange superevner til at redde den der glemmer det.

Mit værelse består af et Ikea skab, en lille komode, fjernsyn, sengebord, skrivebord m. delvis defekt stol og en seng (drømmeseng med en stor madras på) med ben er karter rundt på gulvet som de synes(tjek billeder). Den ustabile seng resulterede i en hævet overlæbe og lidt ømme tænder, efter at Ditte prøvede på at sidde sig i den, men blev forskrækket og kastede mobilen op i luften der ramte mig i ansigtet(tjek billeder).

Lucille havde lavet aftensmad til os, først salat og hvidløgs flute så spaghetti med tomatsovs og til sidst en rigtig engelsk dessert med noget frugt, nogle krummer og flødeskum. Det hele smagte okay, men det var næsten ikke til at få mere ned efter bare en lille smule spaghetti og sovs – ren høflighed. Efter maden ”fik vi lov til” at gå op på vores værelser og slappe af, vi brugte tiden på at skrive dagbog som skal bruges til engelsk aflvering når vi engang kommer hjem her fra. Alt i alt, en lidt hektisk dag… Men ja.

Inden jeg smutter!

Hellow reader!

Som nogle af jer ved, smutter jeg til London om en lille uges tid - for at være helt præcis sker det søndag den 19. oktober og jeg kommer først hjem igen lørdag den 15.november.

I London skal jeg bo ved en ældre dame(tror jeg nok, hun kan være alt i mellem 40 og 75 år) - jeg har jo taget på de gamle... Eller havde...
Hun hedder Lucille og bor i Hampstead, hvor jeg også skal gå i skole. Skolen hedder Hamstead Garden Suburb Institute, og ligge heldigvis kun lige 2 minutters gang fra mit "hjem". Udover at gå i skole skal jeg arbejde i et stort center med - MAD! Vi kunne sagtens godt kalde det Mad-Magasin. Det hedder Waitrose og er en del af den store kæde John Lewis. Hvad vi får lov til at lave der, det ved jeg ikke - men spændende skal det blive!

Hos min Landlady Lucille vil der være begrænset internet, er ikke helt sikker på hvad det betyder. Men på skolen er der fuld adgang til det trådløse net, så der er rig mulighed for at smide lidt billeder ud, skrive mails og fortælle lidt om hvad jeg oplever - hvis der bare er tid til det også! Jeg regner med at beskrivelser af hverdagen bliver smidt her ind og billeder ryger på Facebook.

Med hensyn til mobiltelefonen så bliver den taget med, men besvarer selvfølgelig ikke opkald - sms'er kan besvares HVIS det er noget vigtigt - eller fra familien. Jeg ved ikke rigtig om jeg køber et andet sim-kort i England, der er nogen der siger det er billigere, men i såfald skal i nok få det nummer oplyst.... måske....! Ellers skal i være mere end velkomne til at skrive mails til sor@galnet.dk eller smide en besked på Facebook.

Ha' det rigtig godt! :)

- Signe