Mandag d. 20.10.08, Første dag i skole

I dag har været en meget underlig dag. Det startede med at vi kom for sent, der var vist lige nogle informationer der var gået forbi hinanden der! Vi havde Hillary(har vi mødt før) og Chris(bad hair day) i de første par timer hvor vi skulle udfylde en masse papire til skolen og vores arbejdsplads plus et papir til vores Oystercard(bus-/tubekort), som viste sig at være fuldstændig spil af tid – det eneste vi skulle sige i lugen til manden(der lignede en af nisserne fra ”The julekalender”) var ”20 punds, please” eller ”the same as her”… Det er lidt utroligt at de ikke har styr på sådan noget. Efter vi havde været nede ved Tube-info og få kort skulle vi op til telebutikken og anskaffe os et engelsk simkort så det er bare en lille smule billigere at skrive til hinanden indyrdes i London. – HVIS jeg ringer hjem (med fare for at tude) bliver det fra det engelske nummer da det er meget billigere, men sms er ikke billigere. I skal IKKE skrive nogle sms’er til dette nummer eller ringe til det, da det vil være meget dyrer for jer.

Mutti og Pappa: Numret er +44 07526681730, så går I ikke i panik hvis der er et ukendt nemmer der ringer til jer.

Efter at have ordnet alt det gøgl og løjer skulle vi op på skolen og lytte LIDT mere til Chris og hilse på Hampstead Garden Suburb Institutes inspektør, skolens navn vil fremover være HGSI! Inspektøren ønskede os et rigtig dejligt ophold såvel på skolen som når vi skulle ud og arbejde – og de var selvfølgelig meget beæret over at have os på besøg og bla have bla a bla nice bla bla! SÅ havde vi vores aller første pause fra kl.12 til 13, hvor vi gik op ad vejen for at se om der var noget der kunne være værd at spise. Vi fandt et kebab/burger/pita house med forholdsvs billig og god mad, men forholdsvis sejt brød i forhold til hvor stærke plastik galferne var(endte med NUL ”stikkere” tilbage, efter at have spist 2 af dem ved et uheld). Vi vraldede tilbage til klassen for at have ”british economy” med Lillian og hun er godt nok noget for sig selv.

1. Funny face (kan måske ses på billeder)
2. Virkerlig godt grin, kunne godt bruges som sms-tone på mobilen
3. Rar, rar, rar dame
4. Hun hev et Kleenex ud fra venstre striktrøje ærme, pudsede næse og tørrede sig lidt i panden og lagde det så på plads i ærmet igen. Jeg nåede og tænke ”Hvad for et stunt var det lige!!!”

Efter skole skulle vi ned på en af de lokale pubs og have en lille getrinken, eller nogen skulle. Jesper(Hr. Lærer fra Tietgen) og Margret(Planlægger fra London) var med, så Ditte og mig så chance til at få snakket med dem om hvordan vi har det med at vi skal arbejde i hver vores butik, i en afdelig vi slet ikke har ønsket at tilbringe tid i. Jesper var meget forstående over for vores problem, og ville lige snakke med Margret om det. Vi fik i mellem tiden pakket vores ting ned og var parat til at smutte op og handle i Budgens(billige men okay kvali). På vej ud fra pubben råber Margret ”Signii!” – yes, that’s me. Hun ville bare lige fortælle os at der absolut INGEN mulighed var for at vi kunne arbejde samme sted, for det var der jo ingen af de andre der gjorde <- at det ikke kunne være mere løgn. Alle i klassen skal arbejde i samme center som deres housemate, undtagen Ditte og mig… Ved ikke om hun har sovet lidt i timen der. Nå, men det har lige gjort det sidste til at jeg(og Ditte) ikke har lyst til at være her ret meget længere. Transport alene og ingen at støtte sig til i løbet af en lang arbejdsdag i et andet land, er lige en grænse for meget der bliver overskredet, så humøret har ikke være i top i dag, og er det sikkert heller ikke i morgen. Jeg har det meget svært ved at tage en dag ad gangen lige nu. Føler mig så magtesløs og helt uden indflydelse, så det eneste jeg kan gøre er enten at tudbrøle eller skraldgrine.
Håber i har det dejle og bedre hjemme i Danmark, end jeg umiddelbart har her.

DER KOMMER MERE BLOG. VED GODT JEG ER NOGLE DAGE BAGUD... MEN DET ER FØRST I DAG VI HAR FÅET MULIGHED FOR INTERNET!