tirsdag den 28. oktober 2008

Søndag d. 26.10.08, Tube or bus…

Jeg stod op og gik i bad og Ditte gjorde sig bare klar så vi kunne spise noget morgenmad og komme hjem til Joy og Dorthe. Joy hentede os ved bussen og fortalte hvad det egentlig var der foregik for hende. Hun fortalte at hun tager hjem mandag morgen fordi hun ikke kan få en hverdag til at fungere her, og hun havde allerede bestilt billet. Jeg er selvfølgelig ked af at hun tager hjem, men accepterer hendes beslutning. Der er ingen andre end os selv der kan bedømme om vi kan klare den situation vi er i.
Vi har snakket med Lucille i dag om hvordan det var nemmest at komme til Waitrose(Madbutik hvor vi skal arbejde) for os, og hun har endda ringe til dem for at høre om det var nemmest med bus eller med tuben, de mente bestemt at det var nemmest med tuben. Så efter vi havde været ude ved Joy og Dorthe skulle vi lige prøve at tage tuben ud til butikken og det viser sig faktisk at være rigtigt nemt. Det eneste vi skal er: Med bus her fra Midholm til East Finchley Station videre med tuben mod High Barnet til Finchley Cetral og fra Finchley Central til Mill Hill East hvor vi skal af og så gå til Waitrose, tager en halvtime ca. hvorimod, hvis vi kun skulle tage bus så tog det lidt over en time at komme derud. Det var faktisk rimelig ubrugelig information for jer, i know… Men I læste det jo alligevel i troen om at der stod noget spændende – SNYDT!

Nå, håber i har det godt alle sammen hjemme i det kolde Danmark, vejret er absolut ikke bedre her.

Ingen kommentarer: