Søndag d. 19.10.08, Finally here!

Nothing special about the flight! Men havd dog glemt at melde min mobil til udlandstelefoni – ordnede den gode Pappa J

Jeg har stadig ikke rigtig fundet lysten til at være her, og har rigtig meget lyst til at bestille en billet til det første fly der vender mod Danmark. Det første Lucille(vores landlady) snakkede om da vi kom ind af døren var hvad værelserne koster. Det viste sig så at det ene værelse(£59 om ugen) er meget dyrere end det andet(£105 om ugen). Det havde vi intet fået af vide om, men vi var egentlig også ret ligeglade fordi de jo har sagt til os at det var ordnet. Det siger lidt om hvordan hun tænker når det er det første hun har behov for at fortælle os om. Man føler sig ikke rigtig velkommen efter at have startet den første samtale med betalings emnet og dernæst fået stukket et papir i hånden, hvor der er listet en masse husregler op. De fleste af reglerne er ”commom sense” – men andre lyder blandt andet således ”No cooked pork in the kitchen” plus hun skal vide hvad tid vi går i bad ene og alene af den grund så hun ved hvornår hun kan komme på toilettet – hun er den første person den kan tidsindstille sine tarme og blære… Lucille er jøde, har aldrig været gift og ingen børn. Hun virker som en lidt streng dame, som har mange små regler (ikke fra listen) som hun måske forventer at vi kan gætte os til. En af de regler jeg nødigt vil gøre galt i må være at glemme og dreje ”tappen” på hanen i badekaret(tjek billeder) over til venstre så der kommer vand ud i badekaret(som hun bruger) og ikke af bruseren(som vi bruger) efter vi er er færdige, HALLELUJA, der skal en person med mange superevner til at redde den der glemmer det.

Mit værelse består af et Ikea skab, en lille komode, fjernsyn, sengebord, skrivebord m. delvis defekt stol og en seng (drømmeseng med en stor madras på) med ben er karter rundt på gulvet som de synes(tjek billeder). Den ustabile seng resulterede i en hævet overlæbe og lidt ømme tænder, efter at Ditte prøvede på at sidde sig i den, men blev forskrækket og kastede mobilen op i luften der ramte mig i ansigtet(tjek billeder).

Lucille havde lavet aftensmad til os, først salat og hvidløgs flute så spaghetti med tomatsovs og til sidst en rigtig engelsk dessert med noget frugt, nogle krummer og flødeskum. Det hele smagte okay, men det var næsten ikke til at få mere ned efter bare en lille smule spaghetti og sovs – ren høflighed. Efter maden ”fik vi lov til” at gå op på vores værelser og slappe af, vi brugte tiden på at skrive dagbog som skal bruges til engelsk aflvering når vi engang kommer hjem her fra. Alt i alt, en lidt hektisk dag… Men ja.